SÅDAN PASSER DU PÅ DINE KRØLLER

Krøllet hår er smukt og levende, men dets unikke struktur gør det mere sårbart over for tørhed og skader end eksempelvis glat hår. Uden den rette pleje kan krøllerne miste essentielle næringsstoffer og fugt, hvilket resulterer i krus, spaltede spidser og knækkede hårstrå.
Hos Redken finder du vores All Soft Mega Curls-hårplejeserie, der er udviklet specielt til at pleje krøllet hår. Opnå krøller med mere definition, blødhed og glans.
KRØLLET HÅR KRÆVER SÆRLIG PLEJE
Uanset om du har små, spændstige krøller eller store, bløde krøller kræver denne hårtype særlig opmærksomhed og pleje for at fremstå som sit bedste. Årsagen til dette ligger i hårets struktur.
I modsætning til glat hår, der vokser i en lige linje, danner krøllet hår snoninger og bøjninger. Disse bøjninger gør hårstråene mere udsatte for skader idet hver bøjning repræsenterer et svagt punkt, hvor hårets skællag er mindre tæt og dermed mere udsat for fugttab og slid på hårets cortex og medula. Hårstrået har større risiko for at knække eller spalte – særligt hvis det udsættes for kemiske behandlinger eller overdreven varme.
Bøjningerne gør det desuden vanskeligere for hårets naturlige olier at fordele sig jævnt fra hovedbunden og ud til spidserne, hvilket efterlader krøllerne mere tilbøjelige til at blive tørre, krusede og skrøbelige.
Krøllet hår kræver derfor ofte en mere nænsom og fugtgivende plejerutine til at bevare krøllernes sunde udseende. Det handler om at vælge produkter og teknikker, der tilfører og bevarer fugt, styrker hårets struktur og minimerer risikoen for skader. Ved at forstå og imødekomme krøllet hårs unikke behov kan du fremhæve hårets naturlige tekstur og opnå glansfulde krøller, uanset om du har langt, kort eller mellemlangt hår.
HVORFOR KRØLLER HÅRET?

Hårets farve, tykkelsen på hårstrået og hvor mange hårstrå du har, er alt sammen genetisk bestemt. Det samme gør sig gældende for hårets struktur. At nogle har krøller, mens andre ikke har, menes at skyldes en kombination af genetik og hårsækkens form.
Runde hårsække producerer glat hår, der vokser lige ud, mens ovale eller asymmetriske hårsække vil betyde, at hårstrået vokser ud i en spiral og altså som en fin krølle.
GODE RUTINER TIL DIG MED KRØLLER
Gode hår-rutiner er altid vigtige for at holde håret glansfuldt, men særligt vigtigt for dig med krøller grundet dets struktur. Hvis håret er tørt og mangler fugt, vil det have tendens til at kruse og frizze. Det er derfor væsentligt at have gode rutiner, når det kommer til hårpleje.
FÆRRE HÅRVASKE
Første gode råd til dig med krøller er at minimere hårvaskene til blot et par gange om ugen. Hyppig hårvask kan nemlig fjerne hårets naturlige olier, der er essentielle for at bevare fugt og glans.
Ved at give din hovedbund en pause fra hårvask, tillader du den at genoprette sin naturlige balance og producere de olier, der holder dine krøller sunde og hydrerede. Husk altid at afslutte din vaskerutine med balsam for at genoprette fugtbalancen.
LAVERE VANDTEMPERATURER
I forlængelse at færre hårvaske, kan det også være en god idé at skrue ned for badevandstemperaturen, når du vasker dit hår.
Varmt vand kan virke udtørrende på håret, og du kan derfor med fordel vælge at bade i lunkent vand i stedet. På den måde bevares fugten og dine krøller får en mere skånsom behandling.
FUGTPLEJE
Det er ingen hemmelighed, at fugt er nøglen til glansfuldt hår, og det gælder også for dig med krøller. Fordi hårets struktur netop gør, at håret er mere tilbøjeligt til at blive tørt og skrøbeligt, er det vigtigt at anvende produkter, som tilbyder en masse fugt til håret. Det gælder også på 2., 3. og 4. dagen efter hårvask. Anvend gerne en leave-in conditioner eller hårolie for at holde krøllerne fugtet.
RED HÅRET UD
Det sidste gode råd for dig med krøller er, at du bør rede dit hår ud, når det er vådt og smurt ind i en hårkur eller balsam. På den måde undgår du, at håret kruser eller hårstråene knækker, hvilket typisk er risikoen, når håret redes ud i tør tilstand.
NÆRENDE HÅRPLEJE TIL ALLE KRØLLER
Udover gode rutiner, er det væsentligt at vælge hårplejeprodukter, som er designet til at pleje krøllet hår. Ofte indeholder traditionelle plejeprodukter ingredienser, som kan virke for skrappe på krøllet hårs struktur.
Redken All Soft Mega Curls er en nærende trio af hårplejeprodukter, udviklet specielt til at imødekomme behovene hos alle krølletyper. Denne serie leverer optimal pleje med sin unikke formel.
Vi dykker ned i All Soft Mega Curls-universet og udforsker de mange fordele ved shampooen, balsammen og leave-in-behandlingen – trin for trin.
1. SHAMPOO DER NÆNSOMT RENSER HÅRET
Hvis dit hår trænger til fugtpleje, er All Soft Mega Curls Shampoo løsningen for dig. Denne shampoo renser skånsomt håret uden at udtørre det, og tilfører samtidig masser af fugt og næring takket være den kraftfulde formel, der er beriget med aloe vera.
Resultatet er veldefinerede, glansfulde og medgørlige krøller med mindre krus. Shampooen hydrerer og giver kontrol over krus i op til 72 timer, samtidig med at den gør håret blødere og mere medgørligt*.
*Baseret på forbrugertest ved brug af det fulde All Soft Mega Curls-system, N=75
2. BALSAM DER EFFEKTIVT REDER HÅRET UD
Forkæl dine krøller med All Soft Mega Curls Conditioner, der er en fugtgivende balsam, som nærer meget tørt, krøllet hår.
Denne balsam trænger dybt ind i hårstråene og genopretter fugtbalancen med sin unikke formel, der indeholder Redkens Nourishing Complex, som er beriget med aloe vera. Resultatet er bløde, glansfulde og veldefinerede krøller, der er nemmere at rede ud*.
*Baseret på forbrugertest ved brug af All Soft Mega Curls Shampoo, Conditioner og HydraMelt (n=75)
3. FUGTGIVENDE LEAVE-IN BEHANDLING
All Soft Mega Curls Hydramelt Leave-In er en dybtgående, plejende behandling, der tager krøller til et nyt niveau med mere definition, næring, hydrering og glans.
Denne leave-in behandling er perfekt til at genopfriske og pleje dine krøller mellem hårvaskene. Den giver øjeblikkelig fugt og næring, bekæmper krus og efterlader dine krøller bløde, glansfulde og medgørlige.
3 TRIN TIL AT BEVARE DINE SMUKKE KRØLLER
Få mest muligt ud af dine produkter ved at bruge All Soft Mega Curls-serien som et komplet system. Følg disse tre enkle trin for at opnå optimale resultater:
TRIN 1: RENS OG PLEJ MED SHAMPOO
Start med at påføre All Soft Mega Curls Shampoo i vådt hår. Massér blidt shampooen ind i hovedbunden og håret, indtil det skummer godt op. Skyl derefter grundigt med lunkent vand.
TRIN 2: TILFØR FUGT OG NÆRING MED BALSAM
Fordel All Soft Mega Curls Conditioner jævnt i det nyvaskede hår, og fokuser især på længder og spidser.
Lad balsammen virke i et par minutter for at lade de nærende ingredienser trænge ind i hårstråene. Skyl derefter grundigt med lunkent vand.
TRIN 3: GIV DINE KRØLLER ET FUGTBOOST MED LEAVE-IN BEHANDLING
Afslut din hårplejerutine med All Soft Mega Curls Hydramelt Leave-In. Fordel en passende mængde af produktet i rent, håndklædetørt hår.
Fokuser på længder og spidser, og red forsigtigt håret igennem med en bredtandet kam eller fingrene for at sikre en jævn fordeling. Lad derefter håret lufttørre eller føntør med en diffuser på lav varme.
Voila! Nyd dine smukke, velplejede krøller.

HÅRPLEJE OG STYLINGTIPS TIL SKADET, KRØLLET HÅR
Hvis dine krøller er skadet eller behandlet og trænger til definition og glans, kan du med fordel prøve vores Acidic Bonding Curls-serie.
Supplér din plejerutine med vores Curl Stylers-serie, der består af 3 plejende produkter til at style dine krøller.
Vi guider dig til smidige, glansfulde krøller, der sidder, som de skal.
BESØG EN AF VORES SALONER
Hvis du har behov for vejledning eller gode råd til at pleje dit krøllede hår, kan du altid kontakte en af vores saloner. Find en salon tæt på dig.